Næste møde:
Mandag d. 13. september
Gjern IMU
Se i kalenderen
Nyhedsmail
Få tilsendt aktuelle nyheder hver uge
BedeSMS
RSS-nyheder
Modtag Åbne Døres RSS-feed
Hvad er RSS?
Hver eneste dag, året rundt, lider mennesker for deres tro. De kristne i Mellemøsten står overfor store udfordringer. Mange oplever forfølgelsen udtrykt på mange forskellige måder, fra social isolation, manglende jobmuligheder til kidnapninger, voldtægt, mishandling, vold og drab.
Læs mere
|
|
|
Nyheder | |
|
Fængslede kristnes hjem ødelagt i Chiapas, Mexico
Af Åbne Døre
Mexico: Kristne fra Saltillo i Chiapas
Endnu en gang oplever kristne i den mexicanske delstat Chiapas at blive forfulgt, fængslet og chikaneret - blot fordi de er kristne.
Resumé:
Søndag den 17. januar blev otte kristne arresteret og sat i fængsel i byen Saltillo, et lokalsamfund i kommunen Las Margaritas i Chiapas, Mexico. Ledere for lokalsamfundet sagde: "Vi har sat disse kristne i fængsel, fordi deres tro på Jesus Kristus gør, at vi ikke kan lide dem, og vi vil ikke have dem i vores by." Den 13. januar ødelagde en gruppe lokale katolikker fem huse og andre bygninger, der tilhører fem kristne familier i byen Los Llanos i kommunen San Cristobal de Las Casas, Chiapas. Lokale katolikker har chikaneret de kristne i månedsvis. De fortæller de kristne, at de skal forlade deres nye tro og vende tilbage til den katolske tro.
Hele nyheden:
Kristne i Saltillo fængslede
De evangeliske kristne i Saltillo, som er et lokalsamfund i Las Margaritas i Chiapas, er gennem de seneste måneder blevet udsat for trusler. Søndag den 17. januar besluttede de lokale myndigheder at fængsle nogle af de kristne i byen. De lokale myndigheder, som er katolikker, har chikaneret de kristne og forsøger at true dem til at opgive deres kristne tro. Myndighederne hævder, at det er en ulovlig handling ikke at støtte katolske arrangementer, og at det er et tegn på, at de kristne ikke bryder sig om at hjælpe deres samfund. Denne holdning går igen blandt katolikker over hele Chiapas.

(Foto: Kristne fra Saltillo)
Fem ledende mænd i byen har optrappet deres anklager mod de kristne, og i søndags erklærede de: "Vi har sat disse kristne i fængsel, fordi deres tro på Jesus Kristus gør, at vi ikke kan lide dem, og vi vil ikke have dem i vores by."
De samme mænd ledede en gruppe, der gik fra hus til hus og arresterede otte kristne mænd og satte dem i fængsel. Mændene blev tilbageholdt fra søndag aften til sent mandag aften.
Da mændene blev løsladt i går nat, fortalte byens myndigheder dem, at de ikke kan vende tilbage til deres hjem, og at de og deres familier skal rejse væk. De kristne har indgivet en klage til myndighederne i Las Margaritas, og i dag er der møde for at beslutte, hvor disse kristne skal sendes hen.
Religiøs retfærdighed er en langsom proces i Mexico. Der vil ikke umiddelbart blive gjort noget forsøg på at hjælpe de kristne tilbage til deres hjem. Førend de kan vende tilbage, må de først forlade deres hjem, flytte og derefter indgive en formel klage. Selv hvis de kristne får tilladelse til at vende tilbage til deres hjem, vil det ikke få nogen strafferetlige konsekvenser for de lokale ledere i Saltillo, som har fængslet de kristne. Forfølgelsen gør livet vanskeligt for de kristne. Den gør dem utilpasse og ude af stand til formelt at mødes til gudstjeneste.
En af de kristne, som blev fængslet, Martin Gomez Cruz, fortalte: "Jeg har det godt nok. De har ikke slået os, men de har overtrådt vores menneskerettigheder, når vi ikke får lov til at tro på Jesus Kristus. Vi stoler stadig på Gud, fordi Han er vores faste holdepunkt."
Men selvom disse kristne ikke er blevet slået, er der dog flere tidligere eksempler på, at kristne i Saltillo er blevet udsat for voldsom tortur og endda drab pga. deres tro på Jesus Kristus.
Fem kristne familiers hjem ødelagt i Los Llanos
Den 13. januar ødelagde en gruppe lokale katolikker fem huse og andre bygninger, der tilhører fem kristne familier i byen Los Llanos i kommunen San Cristobal de Las Casas. Disse familier er alle for nylig blevet kristne.

(Foto: Kristne fra Los Llanos)
Sidste år byggede en gruppe evangeliske kristne en ny kirke til dem selv. Den 19. april 2009 mødtes de til indvielse af deres nye kirke i Los Llanos. I et forsøg på at stoppe denne indvielsesgudstjeneste kom omkring 70 mennesker til engagementet. De fortalte de kristne, at de ville blive sat i fængsel pga. deres gudstjeneste. Flere af lederne af den nye kirke blev sat i fængsel og tilbageholdt i en time, mens katolikkerne forsøgte at jage den øvrige del af kirkens medlemmer væk fra bygningen. En af kirkens ledere, Alfonso, talte til gruppen og spurgte dem: "Hvad er det, vi har gjort, der er så forfærdeligt?" Han sagde endvidere: "Vi har én Gud, og Han er i Himlen." Dette gjorde den angribende gruppe rasende, og de slog en af præsterne, som hedder Alejandro Cruz Ton.

(Foto: Præsten Alejandro Cruz Ton)
"Nej, vi har ikke forladt vores tro på Jesus!"
Men de kristne kunne ikke stoppes. Selvom katolikkerne fortsatte med at fremsætte trusler mod kirkens ledere, fortsatte de med at mødes, og katolikkerne fortsatte med at chikanere dem. Flere gange forsøgte katolikkerne at blokere indgangen til kirken ved lægge træ og grene foran den. En anden gang overtalte de det lokale politi til at sætte 12 af kirkens medlemmer og to babyer i fængsel. Disse kristne blev tilbageholdt et kort stykke tid, og dette er blot endnu et eksempel på den chikane, som katolikkerne udsætter de kristne for.
Den 28. juni afholdt katolikkerne et borgermøde om, hvordan samfundet kan forbedres. Deres primære fokus var at fortælle de kristne, at de skulle forlade deres nye tro og vende tilbage til den katolske tro. De kristne bad kun om, at de måtte have lov til frit at dyrke deres egen religion. Katolikkerne sagde, at den eneste religion i Los Llanos er katolicismen. Kl. 16 blev de kristne igen sat i fængsel, mens de øvrige ledere og deres pøbel ødelagde kirkebygningen.
De katolsk-ledede myndigheder tog endnu et skridt og nedfældede et dokument, der erklærede, at de kristne var enige i, at deres kirke skulle ødelægges, og at de nu ville deltage i de katolske festivaler. De kristne svarede, at dette var usandt og erklærede: "Nej, vi har ikke forladt vores tro på Jesus!"

(Foto: Kristne fra Los Llanos)
De kristne blev fortsat udsat for chikanerier og trusler, da de fortsatte med at mødes i grupper i deres hjem. Den 13. januar tog katolikkerne mere drastiske skridt, da de ødelagde fem af de hjem, der tilhører denne gruppe af kristne. I tillæg til hjemmene blev otte andre bygninger, der anvendes af de kristne, ødelagt. Åbne Døre har hjulpet de kristne med at indgive en anmeldelse til det lokale kontor for "Indfødtes Rettigheder" i San Cristobal de Las Casas. Disse kristnes anmeldelse er nu blevet tildelt sagsnummer 166/2009. De kristne, som denne sag gælder, er anført her nedenfor. Det er vores bøn, at disse familier må opnå retfærdighed og midlertidig støtte.
1. Alfonso Diaz Jimenez og hans kone Eulalia Diaz Lopez
2. Lucio Gomez Lopez og hans kone Pascuala Diaz Diaz (Børn: Marina og Alfredo Gomez Diaz)
3. Mariano Diaz Lopez og hans kone Martha Gomez Diaz
4. Maria Lopez Diaz (Marianos mor)
5. Olivia Diaz Hernandez (Marianos niece)
6. Dominga Diaz Lopez (Marianos søster)
7. Agustin Hernandez Nuñez og hans kone Petra Diaz Diaz (Børn: Guillermo, Lorenzo, Patricia, Marcelo, Bernabe, Mateo og Elisa Hernandez Diaz)
8. Dominga Diaz Diaz

(Foto: Kristne fra Los Llanos i bøn)
Note til benævnelsen 'katolik(ker)' i denne artikel:
Vi anvender alene denne benævnelse, fordi de forfølgere, der omtales, tilhører den Romersk Katolske Kirke og forfølger andre mennesker, fordi de ønsker at være evangeliske kristne. Artiklen er på ingen måde ment som et angreb på den katolske kirke, men er udelukkende en faktuel beskrivelse af forfølgelserne i det pågældende land.
19. januar 2010, Copyright: Åbne Døre Danmark
|
Seneste nyheder
PAKISTAN: Muslimsk pøbel dræber kristen kvinde og hendes børn i Pakistan
PAKISTAN: Blasfemi-love brugt til at fængsle gammel kristen mand
PAKISTAN: Kristen professor i Pakistan slået, fordi han nægter at konvertere til islam
BANGLADESH: Kristent barn bortført og tvunget til slavearbejde i Pakistan
PAKISTAN: Muslimer i Pakistan kidnapper og voldtager kristen pige
|
|
|