Kristne i Indien blev angrebet tre gange om ugen i 2009
Af Vishal Arora
Indien - Dreng med kors i delstaten Orissa
Indien er et af de lande, hvor forfølgelsen af de kristne er værst for øjeblikket. Nu viser en opgørelse, at de kristne i gennemsnit oplevede tre voldelige angreb om ugen i løbet af det forgange år, 2009.
Resumé:
New Delhi, 31. december(Compass Direct News) - Selvom de kristne i Indien i de to foregående år (2007 og 2008) var blevet udsat for hidtil usete, voldsomme angreb, gav 2009 dem ikke nogen pause i strømmen af forfølgelse. I løbet af 2009 blev de kristne i landet nemlig udsat for gennemsnitlig mere end tre voldsomme angreb om ugen. Ifølge til rapporten "Partial List of Major Incidents of Anti-Christian Violence in India" (Den delvise liste over større tilfælde af anti-kristen vold i Indien), som udgives af " Evangelical Fellowship of India" (Indiens evangeliske fællesskab) var der mindst 152 angreb på kristne i 2009. De nordlige delstater Madhya Pradesh og Chhattisgarh, delstaten Orissa i øst, delstaten Gujarat i vest og delstaten Himachal Pradesh i nord har love, der direkte forbyder omvendelse fra hinduismen til fx kristendommen. Hindu ekstremister bruger ofte disse love som grundlag for at arrestere kristne på falske anklager om "tvungne omvendelser." En foruroligende ny tendens så dagens lys dette år, da det sydlige Indien, som i lang tid var betragtet som et fristed for de kristne, noterede det højeste antal tilfælde af anti-kristen vold. Af de i alt 152 tilfælde fandt de 86 sted i de sydlige delstater, hovedsagelig Karnataka med 48, Andhra Prakesh med 29, Tamil Nadu med fem og Kerala med fire. De kristnes moral i Orissa er stadig lav, da kun få af overfaldsmændene fra angrebene i 2008 er blevet bragt for retten. "Retten i Kandhamal gør den juridiske proces til en parodi, og morderne vinder over både vidnerne og ofrene, mens dommerne og loven bare ser på," sagde dr. John Dayal, der er medlem af regeringens "National Integration Council" (Nationale integrations råd). "Kirken er stadig hjælpeløs. Dens svage forsøg på at styrke vidnerne er alt for lille."
Hele nyheden:
Kristne i Indien blev angrebet tre gange om ugen i 2009
Over 150 angreb meldt, mange i den sydlige del af landet.
New Delhi, 31. december(Compass Direct News) - Selvom de kristne i Indien i de to foregående år (2007 og 2008) var blevet udsat for hidtil usete, voldsomme angreb, gav 2009 dem ikke nogen pause i strømmen af forfølgelse. I løbet af 2009 blev de kristne i landet nemlig udsat for gennemsnitlig mere end tre voldsomme angreb om ugen.
Ifølge til rapporten "Partial List of Major Incidents of Anti-Christian Violence in India" (Den delvise liste over større tilfælde af anti-kristen vold i Indien), som udgives af " Evangelical Fellowship of India" (Indiens evangeliske fællesskab) var der mindst 152 angreb på kristne i 2009.
Højredrejede hindu gruppers angreb fortsætter med uformindsket styrke
"Den tendens, vi har set, med højredrejede hindu gruppers angreb på de kristne fortsætter med uformindsket styrke," siger talsmanden for "Delhi Catholic Archdiocese" (Delhis katolske bispedømme) Dr. Dominic Emmanuel. "Alt i alt føler det kristne samfund sig stadig usikre."
Emmanuel bemærkede også, at ingen af staterne, som har "anti-omvendelses" love , har ophævet dem.
De nordlige delstater Madhya Pradesh og Chhattisgarh, delstaten Orissa i øst, delstaten Gujarat i vest og delstaten Himachal Pradesh i nord har love, der direkte forbyder omvendelse fra hinduismen til fx kristendommen. Hindu ekstremister bruger ofte disse love som grundlag for at arrestere kristne på falske anklager om "tvungne omvendelser."
"Hvis 2007 og 2008 går ind i historien som de mest blodige i den moderne kristendoms historien i Indien, bliver 2009 helt sikkert et år med frustrerende konfrontationer med loven og langsommelig E myndigheder samt kampen for at skaffe ofrene efter volden retfærdighed," sagde Dr. John Dayal, der selv er kristen og humanitær aktivist samt medlem af regeringens "National Integration Council" (Nationale integrations råd).
Volden i Orissa
Dayal henviste til den vold, som opstod i Orissas Kandhamal distrikt under juleugen i 2007, hvor der blev dræbt mindst fire kristne og brændt 730 huse og 95 kirker. Angrebene blev udført for at hævne et påstået angreb på lederen for hindu-organisationen Vishwa Hindu Parishad (World Hindu Råd eller VHP), Swami Laxmananda Saraswati.
Der opstod igen vold i Kandhamal i august 2008 efter en maoist gruppes mord på Saraswati. Uden hold i virkeligheden beskyldte radikale hindu grupper de kristne for at være skyldige i mordet. Denne gang slog volden mere end 100 mennesker ihjel og resulterede i afbrændingen af 4.640 huse, 252 kirker og 13 undervisnings institutter.
Ikke længere noget fristed
En foruroligende ny tendens så dagens lys dette år, da det sydlige Indien, som i lang tid var betragtet som et fristed for de kristne, noterede det højeste antal tilfælde af anti-kristen vold. Af de i alt 152 tilfælde fandt de 86 sted i de sydlige delstater, hovedsagelig Karnataka med 48, Andhra Prakesh med 29, Tamil Nadu med fem og Kerala med fire.
I de nordlige og centrale stater, der generelt betragtes som værende tilholdssted for hinduistiske ekstremister, registreredes 42 tilfælde af vold. Halvdelen af disse fandt sted i de sydlige områder af disse delstater.
Der var 15 angreb i delstaten Madhya Pradesh, 14 i nabostaten Chhattisgarh, tre i Uttar Pradesh og delstaten Himachal Pradesh i Himalaya og Jammu og Kashmir, og et i hovedstaden Delhi og nabostaten Haryana.
Mod vest blev der meldt om syv angreb: Seks i Maharashtra og et i Gujarat.
Mod nordøst blev der meldt om fire angreb: Tre i Assam og en i Manipur.
I Karnataka blev der noteret det højeste antal voldelige tilfælde. Det skete, mens det hinduistiske nationalparti "Bharatiya Janata parti" (BJP) vandt delstatsvalget i 2007, hvilket ser ud til at have opmuntret hindu ekstremistiske grupper til at forfølge de kristne. Karnataka blev den første sydlige stat i Indiens historie, hvor BJP har opnået status som flertalsregering.
Volden mod de kristne steg til nye højder
Volden mod de kristne i Andhra Pradesh steg til nye højder efter, at en kristen, Y. S. Kajasekhara Reddy, blev statsminister for delstaten i maj 2004. I et forsøg på at ramme ham rent politisk, angreb højreorienterede hindugrupper kristne ved at beskylde dem for at omvende hinduer til kristendommen. Reddy døde den 2. sep. 2009 i et helikopterstyrt.
Tilfældene af kristen forfølgelse i nord og i de centrale stater mindskedes øjensynligt som følge af BJP's nederlag i de nationale valg i april-maj samt en øget erkendelse hos en del af BJP's ledere af, at volden ikke falder i vælgernes smag. Men den hårde del af BJP samt ligesindede grupper der er tilknyttet partiet, såsom VHP og dens ungdomsafdeling XX "Bajrang Dal" fortsatte med deres hårde, anti-kristne holdning.
Voldsmændene går fri for straf i Orissa
I den østlige delstat Orissa, hvor der i 2007 og 2008 var to store bølger af angreb på kristne, blev der kun registreret to voldelige tilfælde i år.
De kristne i Orissa er dog noget modløse over at kun ganske få af de forfølgere, der stod bag angrebene i 2008, er blevet stillet for en dommer.
"Retten i Kandhamal gør den juridiske proces til en parodi, og morderne vinder over både vidnerne og ofrene, mens dommerne og loven bare ser på," sagde dr. John Dayal, der er medlem af regeringens "National Integration Council" (Nationale integrations råd). "Kirken er stadig hjælpeløs. Dens svage forsøg på at styrke vidnerne er alt for lille."
Af de 787 sager, der er blevet registreret hos politiet i Orissa, er de 100 behandlet af to domstole i Kandhamal, som er nedsat for ekstra hurtigt at opklare sagerne. Der er blevet ført omtrent 35 sager, hvilket har resulteret i omkring 50 domme, mens mere end 190 er blevet afvist. Manoj Pradhan, der er lovgiver i BJP, er blevet fritaget for ansvar på grund af "mangel på beviser" i seks sager. De fleste af disse sager drejer sig om mordanklager.
Præcedens for at gerningsmændene går fri for straf
Dr. Sajan K. George, der er national præsident for "Global Council of Indian Christians" (Det globale råd for indiske kristne), har udtalt, at det stigende antal afvisninger af retssager mod de hinduistiske overfaldsmænd har skabt en præcedens for, at gerningsmændene går fri for deres straf," så at dem, der har begået disse ulovligheder mod det kristne mindretal, ikke frygter for at blive straffet af loven."
"Som den folkevalgte repræsentant for delstaten Orissa's lovgivende forsamling, er [Manoj Pradhan fra BJP] blevet frikendt i mordsagerne," sagde George. "Nu ønsker folk at vide, hvad der er sket med lovens lange arm."
Tusinder af kristnes hjem stadig i ruiner
Dayal, som for nylig var i Kandhamal , fortalte, at af de mere end 4.640 huse, som blev afbrændt under voldelighederne mod de kristne i 2008, er kun 200 blev genopbygget ved slutningen af 2009.
"Hvis Gud vil, vil måske yderligere 2.500 være genopbygget ved slutningen af næste år", sagde han. "Men selv da vil cirka 2.000 huse stadig ikke være genopbygget."
Kristne piger ofre for menneskehandel
Dayal tilføjede, at mere end 20.000 mænd, kvinder og børn fra Kandhamal stadig lever som flygtninge eller som hjemløse i forskellige byer. De har kun det arbejde, som de tilfældigt kan få, og sommetider må de tigge.
"Nogle piger er allerede blevet ofre for ondskabsfuld menneskehandel," sagde han.
"Kristendommen lærer os, at vi skal sætte vores håb til Gud," sagde Emmanuel. "Vi kan kun håbe på, at 2010 vil blive et bedre år for de kristne, men generelt ser det virkelig ikke ud til at noget vil blive bedre, da de hinduistiske, fundamentalistiske grupper bliver ved at presse på."
Der er omtrent 24 millioner kristne i Indien, hvilket svarer til omkring 2,3 procent af de mere end 1,1 milliarder indbyggere i landet.
31. december 2009, Copyright: Compass Direct og Åbne Døre Danmark
|
Seneste nyheder
PAKISTAN: Muslimsk pøbel dræber kristen kvinde og hendes børn i Pakistan
PAKISTAN: Blasfemi-love brugt til at fængsle gammel kristen mand
PAKISTAN: Kristen professor i Pakistan slået, fordi han nægter at konvertere til islam
BANGLADESH: Kristent barn bortført og tvunget til slavearbejde i Pakistan
PAKISTAN: Muslimer i Pakistan kidnapper og voldtager kristen pige
|